Hej mennesker.
Fra nu af vil bloggen blive brugt til at skrive om min slankekur!
Har tjekket mit BMI tal på nettet og det er nemt at se jeg er overvægtigt både på tal, og hvis man ser på min krop. Jeg er virkelig frustreret over hvordan det kunne gå så vidt.
d. 09.03.2012 kl. 23:17 startede min slankekur!
DAG 1.
Aftensmad :
En revet gulerod m. citronsaft
Et glas vand m. citronsaft
En vitaminpille.
Grund :
Gulerødder har 39 kalorier og pga. højt fiberindhold kræver det flere
kalorier at forbrænde guleroden end den indeholder! Citronsaft øger
forbrændingen, vand giver en mæthedsfornemmelse 0 kalorier, 0 sukker! Og
vitaminpillen? Hjælper jo bare lidt ekstra på det!
SES IMORGEN.
fredag den 9. marts 2012
lørdag den 25. februar 2012
Det går drama.
Mit liv er efterhånden bare drama. Jeg tror man kan lave en rigtig god film ud af mit liv, en oscar vinder måske? Ingenting køre på skinder. Jeg sagde sidst jeg ville prøve at fokusere på de gode ting, og få løst mine problemer. Men det er som om at når man prøver at få tingene til at fungere, bliver de meget værre. Jeg fik styr på problemerne med mine forældre, blev gode venner med alle pigerne som jeg var uvenner med, fik styr på mit værelse og rodet ud i alt der kunne sende negative vibes, sørgede for at få min søvn, fundet mig en sød kæreste osv.
Men da alt endelig gik godt så blev jeg uvenner med de gamle, en af mine bedsteveninder & jeg fuckede hinanden op, fik kun de 3-4 timer som sædvanelig, og blev single efter 9 dage.
Jeg har lysten til at slå mit hoved ind i væggen konstant, give mig selv en flad, drikke mig hegnet, eller ryge en pind for at få følelsen af glæde og at man kan klare alt. Lysten til bare at pakke mine ting, og skride fra alt og alle. Men leve livet ude på gaden? Hvad fanden tror jeg selv. Jeg ville ikke holde en uge uden et hjem, uden mine forældre, mine piger & mine kammerater. Det er dem der altid vil bakke mig op, det er dem jeg kan komme til med alt, det er dem jeg kan stole på vil hjælpe mig igennem den hårde tid. Så hvad fanden tuder jeg over? Der findes mennesker der bor på gaden der render rundt i tøj de har haft på i flere dage, måske måneder? Der findes børn der ikke får mad hver dag, børn der ikke har noget hjem, mennesker der ikke har nogen venner, mennesker der ikke har et arbejde, mennesker der aldrig vil få det så godt som jeg enlig har.. Men derfor føler jeg stadig mit liv er endt op i lort. Men jeg kan ikke tillade mig at føle at jeg har det så slemt, når der findes mange mennesker der har det være end mig. Også i Danmark.
Men psykisk føler jeg at der ikke er nogen der har det dårligere men jeg ved der er mange der har det.
Jeg kan bare ikke se på mig selv uden at begynde at græde. Uden jeg føler mig fortabt, glemt, ikke-eksisterende. Nogen gange har jeg det som om jeg ikke er inde i mig selv. Jeg står som en usynlig skygge og står og observere hvordan jeg reagere, opføre mig, og snakker til andre på. Jeg skræmmer mig selv. Jeg har bare haft det så svært at jeg er gået hen og er blevet ligeglade med alt & alle. Virkelig ligeglad med folk, og deres fucked up meninger. Men jeg kan intet gøre, kun stå og kigge på mig selv og skamme mig over den jeg er blevet til.
Jeg ville aldrig have troet jeg ville blive til sådan et menneske. Fra da jeg var lille sagde jeg at jeg ville være et menneske der opførte mig ordenligt, rev hjem med mine karaktere, passe min skole perfekt, aldrig blive så flabet som min bror, men hvor er jeg endt? Jeg er blevet præcis som jeg aldrig ville blive. Jeg føler bare selv at jeg har været så meget igennem, at jeg ikke kan rette op på det.
Men nu er vinterferien slut imorgen og jeg prøver at starte på en frisk med alle på mandag. Og koncentrere mig om skolen, få styr på det med mine forældre igen, og virkelig tage mig sammen. Jeg vil blive et ordenligt menneske nu. Jeg vil i det store hele tage mig sammen. Jeg er seksten år, og fylder sytten til november. Nu må det fanme være nok. I will try..
- peace out.
Men da alt endelig gik godt så blev jeg uvenner med de gamle, en af mine bedsteveninder & jeg fuckede hinanden op, fik kun de 3-4 timer som sædvanelig, og blev single efter 9 dage.
Jeg har lysten til at slå mit hoved ind i væggen konstant, give mig selv en flad, drikke mig hegnet, eller ryge en pind for at få følelsen af glæde og at man kan klare alt. Lysten til bare at pakke mine ting, og skride fra alt og alle. Men leve livet ude på gaden? Hvad fanden tror jeg selv. Jeg ville ikke holde en uge uden et hjem, uden mine forældre, mine piger & mine kammerater. Det er dem der altid vil bakke mig op, det er dem jeg kan komme til med alt, det er dem jeg kan stole på vil hjælpe mig igennem den hårde tid. Så hvad fanden tuder jeg over? Der findes mennesker der bor på gaden der render rundt i tøj de har haft på i flere dage, måske måneder? Der findes børn der ikke får mad hver dag, børn der ikke har noget hjem, mennesker der ikke har nogen venner, mennesker der ikke har et arbejde, mennesker der aldrig vil få det så godt som jeg enlig har.. Men derfor føler jeg stadig mit liv er endt op i lort. Men jeg kan ikke tillade mig at føle at jeg har det så slemt, når der findes mange mennesker der har det være end mig. Også i Danmark.
Men psykisk føler jeg at der ikke er nogen der har det dårligere men jeg ved der er mange der har det.
Jeg kan bare ikke se på mig selv uden at begynde at græde. Uden jeg føler mig fortabt, glemt, ikke-eksisterende. Nogen gange har jeg det som om jeg ikke er inde i mig selv. Jeg står som en usynlig skygge og står og observere hvordan jeg reagere, opføre mig, og snakker til andre på. Jeg skræmmer mig selv. Jeg har bare haft det så svært at jeg er gået hen og er blevet ligeglade med alt & alle. Virkelig ligeglad med folk, og deres fucked up meninger. Men jeg kan intet gøre, kun stå og kigge på mig selv og skamme mig over den jeg er blevet til.
Jeg ville aldrig have troet jeg ville blive til sådan et menneske. Fra da jeg var lille sagde jeg at jeg ville være et menneske der opførte mig ordenligt, rev hjem med mine karaktere, passe min skole perfekt, aldrig blive så flabet som min bror, men hvor er jeg endt? Jeg er blevet præcis som jeg aldrig ville blive. Jeg føler bare selv at jeg har været så meget igennem, at jeg ikke kan rette op på det.
Men nu er vinterferien slut imorgen og jeg prøver at starte på en frisk med alle på mandag. Og koncentrere mig om skolen, få styr på det med mine forældre igen, og virkelig tage mig sammen. Jeg vil blive et ordenligt menneske nu. Jeg vil i det store hele tage mig sammen. Jeg er seksten år, og fylder sytten til november. Nu må det fanme være nok. I will try..
- peace out.
onsdag den 1. februar 2012
Jeg lever i en utålelig verden.
Utålelig, klam, irriterende, ødelæggende, provokerende, flabet, beskidt, og i det hele taget bare uudholdelig, er den verden jeg lever i fortiden. Og alligevel. Jeg føler at der er nogen ting der ramler fortiden, men samtidig med er det fantastisk et andet sted. Alting er så tæt på, men alligevel ikke indenfør min rækkevidde.
Hver eneste dag kastes der lort i hovedet på en, og det ender med man står i lort til halsen. Så snart de sårene er helet, ramler det et sted og der kommer nogen nye. Folk der ikke bryder sig om en starter rygter, og lyver åbner lige sårene og kaster salt i. Det kvæler bare en mere, og mere.. Til sidst har du oplevet så meget lort, og had så du overser kærligheden fra de folk der elsker dig. Du bliver et koldt og ligeglad svin, og de venner og veninder der elsker dig begynder stille og roligt at forsvinde. Hvilket ikke gør det nemmere, og påvirker den ligeglade side igen. Karma is a big bitch.
Jeg har forstået sådan på livet på de hårde og lange år jeg er gået igennem at livet handler om modstand. Hvis det køre super godt derhjemme, så stinker det så også bare et andet sted. Få gange i seksten år har jeg oplevet at følt at alt kørte på skinder, og alt var fantastisk. Også alligevel. Jeg kan ikke åbne mig selv om hvordan jeg har det til nogen. Jeg føler mig indespærret. I fængsel. Man kan ikke stole på andre end sig selv. Jeg kan betro mig til 4 mennesker. Og alligevel er jeg usikker på om det kommer videre til nogen af de andre piger. Jeg betroer mig ikke omkring hvordan jeg har det til mine forældre. Enten bliver de sure over at man har det sådan, eller tager det ikke seriøst. Jeg betroer mig til mig selv. Den eneste jeg kan stole hundrede procent på i denne verden. Personen jeg ved aldrig vil sladre, eller starte løgnagtige rygter. Mig selv.
Når der endelig er en ting jeg har fået styr på, alt fungere perfekt? Bliver jeg ramt igen et andet sted. Skal jeg virkelig bare stille mig tilfreds med at det hele ikke flopper på samme tid?
Jeg ved der er flest gode ting der fungere for mig fortiden, men alligevel hænger jeg mig alle de dårlige. Det er dem jeg tænker på, det er dem der får mig til at føle som jeg gør. Det hænger mig langt ud af halsen. Føj for helvede. Jeg kan ikke andet end at side og tænke over hvordan alt bliver perfekt & fantastisk i mere end 3 dage af gangen, og så udføre det! Ja, det vil jeg gøre. Seeeeeeees.
Hver eneste dag kastes der lort i hovedet på en, og det ender med man står i lort til halsen. Så snart de sårene er helet, ramler det et sted og der kommer nogen nye. Folk der ikke bryder sig om en starter rygter, og lyver åbner lige sårene og kaster salt i. Det kvæler bare en mere, og mere.. Til sidst har du oplevet så meget lort, og had så du overser kærligheden fra de folk der elsker dig. Du bliver et koldt og ligeglad svin, og de venner og veninder der elsker dig begynder stille og roligt at forsvinde. Hvilket ikke gør det nemmere, og påvirker den ligeglade side igen. Karma is a big bitch.
Jeg har forstået sådan på livet på de hårde og lange år jeg er gået igennem at livet handler om modstand. Hvis det køre super godt derhjemme, så stinker det så også bare et andet sted. Få gange i seksten år har jeg oplevet at følt at alt kørte på skinder, og alt var fantastisk. Også alligevel. Jeg kan ikke åbne mig selv om hvordan jeg har det til nogen. Jeg føler mig indespærret. I fængsel. Man kan ikke stole på andre end sig selv. Jeg kan betro mig til 4 mennesker. Og alligevel er jeg usikker på om det kommer videre til nogen af de andre piger. Jeg betroer mig ikke omkring hvordan jeg har det til mine forældre. Enten bliver de sure over at man har det sådan, eller tager det ikke seriøst. Jeg betroer mig til mig selv. Den eneste jeg kan stole hundrede procent på i denne verden. Personen jeg ved aldrig vil sladre, eller starte løgnagtige rygter. Mig selv.
Når der endelig er en ting jeg har fået styr på, alt fungere perfekt? Bliver jeg ramt igen et andet sted. Skal jeg virkelig bare stille mig tilfreds med at det hele ikke flopper på samme tid?
Jeg ved der er flest gode ting der fungere for mig fortiden, men alligevel hænger jeg mig alle de dårlige. Det er dem jeg tænker på, det er dem der får mig til at føle som jeg gør. Det hænger mig langt ud af halsen. Føj for helvede. Jeg kan ikke andet end at side og tænke over hvordan alt bliver perfekt & fantastisk i mere end 3 dage af gangen, og så udføre det! Ja, det vil jeg gøre. Seeeeeeees.
torsdag den 19. januar 2012
Blanke samtaler! :-D
Her er der lige nogen af de blanke samtaler der har været på det sidste med mig & pigerne! :-).
Michelle : Hvem onanere mindst? Cecilie, Julie, eller Mig?
Julie : EN AF JER TO.
- alle flækker..
Cecilie: Du gir den bare gas.
Julie: Jeg onanere jo ikke?
Michelle: Spørgsmålet var hvem der onanere mindst?
Julie: Fuck….
Cecilie: Kun ærter kan trille, majs kan ikke. Den er ikke rund. Den er mere luftballonsformet.
Julie: Ja, ærter har ikke kanter! Den har luftballoner!!
Cecilie: Kanter? :DDD
Julie: Ja? Ej, jeg ved hvordan man har opfundet luftballonen!
Cecilie & Thor i kor : Hvordan?
Julie: Man tager en KÆÆÆÆÆÆÆMPE majs, udhuler den, maler den, og sætter en kurv under den!
Cecilie: fuck du dum Julie!
- alle flækker
Cecilie: Hun snakker jo heller aldrig med nogen?
Julie: Bare fordi hun går med parfumen ’ No friends ’ d:
Cecilie : Seriøst?
- Cecilie fatter den ikke, men udbryder af grin efter ca 5 sekunder. Flot ;-).
Julie : Fuck du blank.
Silje: huhu, hashiiiiiiishe.
Julie: huhu, ingenting.
Kassemanden: Vil du ha bonnen med?
Julie: Ellers tak, jeg har en derhjemme.
Silje: Lol Julie, du har sgu da aldrig røget bong.
Julie: Nej? Men jeg har stadig mange bonner heroppe fra derhjemme, så gider ikke have en til.
Silje: du helt væk fra vinduet, og skide blank.
Julie: Nej? Der er et vindue lige der? Og ja måske lidt.
Thor: Jeg har smagt blodpølse.
Julie: ad thor? det jo ligesom en gulerod den er også bare lavet om med to mandariner i enden?
Cecilie: Hvad snakker du om julie?
Julie: Jamen når der er blod i, er den jo levende og han har smagt den? Ad…
Thor: omg.
- folk griner.
Julie: Det med mandarinere.
Simone: Ej, jeg smagte blodmandariner i går!
Cecilie: haha, blodpølse!
Simone: Hvad?
- Julie & Cecilie flækker.
Simone: Jeg fatter den ikke?
Kira: det gør jeg heller ikke?
Cecilie: når der er blod i er den levende?
Julie: der er blod i levende ting. Hihi.
Simone: Hvad?
Cecilie: Ja, blodpølse og blodmandariner? Hallo?
Simone: HAHAHAHA!
Kira: hvad fanden?
Simone: Blodpølse, blodmandariner, hallo? Det kan kun blive (Håndbevægelse)
Kira: Fuck i underlige.
- Alle andre end kira griner.
Simone: Du er også langt væk fra hækken.
Julie: Vinduet er sgu da lige der!
Simone, Cecilie og Kira: VÆK FRA HÆKKEN?
Julie: what the fuck. Nåååår.
- folk griner.
Julie Salling: Hvad har i fået i julegave i år?
Anja: ingenting.
Julie Kyed: Ej har du ikke fået nogen julegaver i år?
Anja: nej?
Julie Kyed: ej ej, ej hvor er det synd! Hvorfor ikke? Ej hvad.
- Julie S, Anja & Kira flækker.
Kira: Søde julie, hun har ikke fået gaver i år? Hallo vi er i 2012?
Julie Kyed: Nåååååårh.
Cecilie: quotation (Kan ikke sige det.)
Julie K. : quotation..
Cecilie høre forkert : NEJ DET ER Q!
- og alle griner.
Kira: Ja , det kan vi sgu da godt se!
Cecilie: jamen det lød som om hun sagde det med p eller q?
- alle griner igen.
- DET ER BARE NOGEN AF DEM DER ER SKET DE SIDSTE 2 UGER ca.
JULLE OUT.
Michelle : Hvem onanere mindst? Cecilie, Julie, eller Mig?
Julie : EN AF JER TO.
- alle flækker..
Cecilie: Du gir den bare gas.
Julie: Jeg onanere jo ikke?
Michelle: Spørgsmålet var hvem der onanere mindst?
Julie: Fuck….
Cecilie: Kun ærter kan trille, majs kan ikke. Den er ikke rund. Den er mere luftballonsformet.
Julie: Ja, ærter har ikke kanter! Den har luftballoner!!
Cecilie: Kanter? :DDD
Julie: Ja? Ej, jeg ved hvordan man har opfundet luftballonen!
Cecilie & Thor i kor : Hvordan?
Julie: Man tager en KÆÆÆÆÆÆÆMPE majs, udhuler den, maler den, og sætter en kurv under den!
Cecilie: fuck du dum Julie!
- alle flækker
Cecilie: Hun snakker jo heller aldrig med nogen?
Julie: Bare fordi hun går med parfumen ’ No friends ’ d:
Cecilie : Seriøst?
- Cecilie fatter den ikke, men udbryder af grin efter ca 5 sekunder. Flot ;-).
Julie : Fuck du blank.
Silje: huhu, hashiiiiiiishe.
Julie: huhu, ingenting.
Kassemanden: Vil du ha bonnen med?
Julie: Ellers tak, jeg har en derhjemme.
Silje: Lol Julie, du har sgu da aldrig røget bong.
Julie: Nej? Men jeg har stadig mange bonner heroppe fra derhjemme, så gider ikke have en til.
Silje: du helt væk fra vinduet, og skide blank.
Julie: Nej? Der er et vindue lige der? Og ja måske lidt.
Thor: Jeg har smagt blodpølse.
Julie: ad thor? det jo ligesom en gulerod den er også bare lavet om med to mandariner i enden?
Cecilie: Hvad snakker du om julie?
Julie: Jamen når der er blod i, er den jo levende og han har smagt den? Ad…
Thor: omg.
- folk griner.
Julie: Det med mandarinere.
Simone: Ej, jeg smagte blodmandariner i går!
Cecilie: haha, blodpølse!
Simone: Hvad?
- Julie & Cecilie flækker.
Simone: Jeg fatter den ikke?
Kira: det gør jeg heller ikke?
Cecilie: når der er blod i er den levende?
Julie: der er blod i levende ting. Hihi.
Simone: Hvad?
Cecilie: Ja, blodpølse og blodmandariner? Hallo?
Simone: HAHAHAHA!
Kira: hvad fanden?
Simone: Blodpølse, blodmandariner, hallo? Det kan kun blive (Håndbevægelse)
Kira: Fuck i underlige.
- Alle andre end kira griner.
Simone: Du er også langt væk fra hækken.
Julie: Vinduet er sgu da lige der!
Simone, Cecilie og Kira: VÆK FRA HÆKKEN?
Julie: what the fuck. Nåååår.
- folk griner.
Julie Salling: Hvad har i fået i julegave i år?
Anja: ingenting.
Julie Kyed: Ej har du ikke fået nogen julegaver i år?
Anja: nej?
Julie Kyed: ej ej, ej hvor er det synd! Hvorfor ikke? Ej hvad.
- Julie S, Anja & Kira flækker.
Kira: Søde julie, hun har ikke fået gaver i år? Hallo vi er i 2012?
Julie Kyed: Nåååååårh.
Cecilie: quotation (Kan ikke sige det.)
Julie K. : quotation..
Cecilie høre forkert : NEJ DET ER Q!
- og alle griner.
Kira: Ja , det kan vi sgu da godt se!
Cecilie: jamen det lød som om hun sagde det med p eller q?
- alle griner igen.
- DET ER BARE NOGEN AF DEM DER ER SKET DE SIDSTE 2 UGER ca.
JULLE OUT.
tirsdag den 17. januar 2012
Rygestop nr2. :-D
Hej alle dejlige læsere. i:
Nu er vi på dag 2 i mit rygestop. åh gud, jeg dør.
Følelsen af at ville dræbe for at få et hvæs af en
smøg, og få stillet nikotintrængen. At ville holde sig vågen til
alle de andre i huset er gået i seng og gå ind og tage
en af fars smøger, og ryge. Få nikotinen ned i lungerne,
få stillet den trang, der gør at man ligger lys vågen i flere timer.
Intet til at kunne dræbe den. Bare ligge og kigge rundt
i ens værelse. Lysten blev større og større. Det gik næsten galt.
Jeg sad og kiggede sådan rundt på alle inde i min stue. Der sad 1 og røg,
og en anden der skulle til det. Jeg gik udenfor, fordi en af mine veninder havde
spurgt om jeg skulle med op på tanken, og det skulle jeg så. Så finder
jeg gud hjælpe mig, ud af hun skulle op og hente smøger. åh, gud.
Men jeg har holdt på viljestyrken og hermed ikke røget i
35 timer & nogen få minutter. Og ja som Cecilie siger, kommer jeg sgu
nok til det på et tidspunkt hvis jeg konstant tænker over hvor lang tid
jeg ikke har røget. Men pointen er at det køre, indtil videre.
JULLE OUT.
Nu er vi på dag 2 i mit rygestop. åh gud, jeg dør.
Følelsen af at ville dræbe for at få et hvæs af en
smøg, og få stillet nikotintrængen. At ville holde sig vågen til
alle de andre i huset er gået i seng og gå ind og tage
en af fars smøger, og ryge. Få nikotinen ned i lungerne,
få stillet den trang, der gør at man ligger lys vågen i flere timer.
Intet til at kunne dræbe den. Bare ligge og kigge rundt
i ens værelse. Lysten blev større og større. Det gik næsten galt.
Jeg sad og kiggede sådan rundt på alle inde i min stue. Der sad 1 og røg,
og en anden der skulle til det. Jeg gik udenfor, fordi en af mine veninder havde
spurgt om jeg skulle med op på tanken, og det skulle jeg så. Så finder
jeg gud hjælpe mig, ud af hun skulle op og hente smøger. åh, gud.
Men jeg har holdt på viljestyrken og hermed ikke røget i
35 timer & nogen få minutter. Og ja som Cecilie siger, kommer jeg sgu
nok til det på et tidspunkt hvis jeg konstant tænker over hvor lang tid
jeg ikke har røget. Men pointen er at det køre, indtil videre.
JULLE OUT.
Abonner på:
Opslag (Atom)