Kunsten at have venner & veninder.

Hej piger&drenge.

Det at have en ven eller en veninde? er noget specielt.
Jeg synes det er ligemeget om de er fundet via internettet, eller om de er fundet face to face. Men det er blevet lidt af en kunst at bevare dem. Nu til dags kan blive droppet fordi at man er uvenner med en, og den anden person beder ens ven om at vælge i mellem dem. Jeg har engang fået en besked fra en af mine veninder at jeg skulle vælge mellem hende & en af mine andre veninder fordi de var uvenner. Jeg kunne ikke andet end at vælge hende den anden, nok mest pga. at min første veninde havde bedt mig om at vælge imellem dem! En ægte veninde ville aldrig bede mig om at vælge imellem hende & en anden person.

Jeg kan ligeså godt sige at jeg altid har haft svært ved at få venner. Mest fordi at jeg er som jeg er. Jeg er en lille ballademager, der godt kan lide og sige min mening på en hård måde, fordi jeg er meget indadvent, jeg er utrolig usikker, og fordi jeg er ekstremt genert når jeg er omkring en masse mennesker hvor jeg ikke kender de fleste. Det har været svært at bevare mine venner, når jeg er flyttet fra sted til sted. Jeg flyttede mest da jeg var lille. Dengang man ikke var på arto, speek, faceup, facebook osv. Så det var svært at holde kontakten.

Men nu går jeg på en skole og har gået her i 2½ år, og jeg har fået nogen af de bedsteven:inder! Jeg er glad for de veninder jeg har på den skole! Problemet er bare som på de fleste andre skoler, at de tøsser man vælger at stole på, stoler også på nogen andre, så derfor kommer ens hemmeligheder altid videre ud, og til sidst kender alle til ens hemmeligheder & dybeste tanker. Så derfor sætter jeg mig bare sammen med dem & lytter, og kommer med mine meninger når jeg synes de skal fortælles. Men på trods af alt det, holder jeg stadig af mine utrolig dejlige tøsser på min skole!<3

Det med at have en bedsteveninde, eller en bedsteven er gået hen og blevet noget fis. Man ser tit at folk skriver en fin status med at de ikke har en bedsteven, eller en bedsteveninde mere? Og få dage efter har de fået en ny. En bedsteveninde, er ikke en man er blevet enige med om at nu er de bedsteveninder fordi begge parter ikke har en de kalder ens bedsteveninde. Hvis man har en som man synes er ens bedsteveninde er det ens bedsteveninde, selvom den person har en anden som synes den person er hendes bedsteveninde. Det er fuldstændig ligemeget? Hun vil stadig være din bedsteveninde, selvom i ikke har den fælles titel at i kalder jer bedsteveninder.  Men de med at sætte sine veninder i nummer, er jeg holdt op med. Dem som er mine bedsteveninder, og bedstevenner ser jeg som den familie jeg selv har valgt! De andre er ser jeg som mine venner, & bekendte. Det der ' du er min 1bedste, du er min 2bedste, du min 3bedste ... du min 4857bedste.' jeg får virkelig stress af det! Så jeg sætter ikke mine bedstevenner i nummer orden mere :-)..

Jeg ved ikke hvad jeres mening er når man tænker på forskellen mellem en ven og en bekendt.
Jeg ser en ven som en jeg snakker med udover når jeg møder personen uden i byen, eller hvor jeg nu møder personen. En jeg skriver med, en jeg er sammen med uden det er helt tilfældigt, en jeg fortæller noget til som jeg ikke fortæller til de bekendte.. Jeg ser en som en bekendt når det hele er helt tilfældigt. Man møder bare personen ude i byen, også hilser man lige og spørg hvordan det går, også videre. En bekendt ved ærlig talt ikke en fløjtende fis om ens baggrund, eller en personligt. Sådan er det bare :-)

Men kunsten at have venner & veninder.
Er ikke den slags kunst man kan se, høre, og røre ved. Det er en kunst man kan føle, det er en kunst der opstår når man møder nogle personer man virkelig bryder sig om.
Den kunst lever inde i vores hjerter! <3

Julle out. :-)