Det at være et skilsmissesbarn

Det at være et skilsmissebarn.

Er ikke lige så fedt som alle tror.
Mange tror det er overdrevet fedt, fordi så når mor & far finder en ny kæreste får man lige pludselig jule - og fødselsdags gaver fra fire familier. Hvis man ikke lige gider være hjemme hos far i en weekend tager man ud til mor, og omvendt. Er du oppe og skændes med far, støtter mor fuldt op omkring det fordi hun selv hader ham fortiden, eller omvendt. Man har altid nogen at snakke med og tage hen til. Man er mere forkælet fordi ens familie netop er blevet så stor. Man finder nye venner det sted hvor mor eller far er flyttet hen, måske flere søskende? Hvem ved, det er forskeligt fra familie til familie hvordan landet ligger.

Men desværre er det ikke så fedt som det ser ud til at være.
For nogens vedkommende skal du høre på når fx. din mor sviner din far til på det groveste, når papmor eller papfar synes du er en lille flabet møgunge og han/hun er træt af dig, og diskutere med din mor eller far om det. De nye søskende kan være irriterende, og møgforkælede mens du bare selv skal plage i flere timer om 50 kr. Din nye skole kan være fuld af mennesker som ser helt forkert på dig og tror en masse om dig fordi du ikke lige ligner dem udseendes mæssigt. Lige det øjeblik kan man føle at alt kun går imod en.

Hvis dine forældre er blevet skilt vil der sikkert også være en masse snak om hvor du skal bo henne. Typisk, plejer børn at flytte med deres mor/blive boende sammen med deres mor. Loven lyder på at hvis du er over tolv år gammel har du noget og skulle have sagt, er du under tolv? Bare synd sonny boy, det bestemmer de. Nogen forældre kan være så uenige at de er gået rettens vej, hvor retten har bestemt hvor fanden du skal tilbringe mange af dine fremtidige leveår. Især hvis du var så lille at du den dag idag ikke kan huske hvorfor det nu var du skulle bo det sted du bor. Sjovt nok vælger mange teenagere at flytte hjem til deres far, hvis de har boet hos deres mor fra de var små af. Selv valgte jeg efter at have boet ved min mor fra da mine forældre blev skilt da jeg var 5 år, og flytte hjem til min far som 13 årige.. Det er mest piger der flytter hjem til deres far, og de piger jeg kender? De fleste af dem er sjovt nok nogen af de ' bad girls ' som bare må flere ting for deres far, end de må for deres mor. Og i de øjeblikke ser man meget ned på sin mor, selvom man godt inderst inde ved at din mor bare er mere overbeskyttende for at passe på dig, men din far har så til gengæld bare indset at man ikke er en lille pige eller dreng på 10 år mere. Hvilket man i teenage alderden sætter større pris på. Hvilket jeg også selv gør. I teenage alderen gider vi fx. ikke skulle være hjemme klokken 22:00 om aftenen, blive hentet kl. 23:00 hvis vi skal til fest, og vi vil selvfølgelig gerne alle sammen til rolf, tif, spar2, sif, og alle de andre slags halbaler vi unge nu går til. Vi vil gerne bare en gang imellem kunne få lov til at drikke os i hegnet, og have tømmermændsdag dagen efter. Okay, tømmermændende er ingen vilde med men det at drikkes os i hegnet? Jo tak.. Og af min erfaring er det bare nemmere at få lov til den slags af farmand end af mutti. Og sådan vil det sgu altid være hvertifald når det gælder mig :-).

Mit liv som skilsmissebarn.
Da mine forældre blev skilt var det 3 dage før min 6års fødselsdag. Der smuttede min far, og jeg så ham først lang tid efter af hvad jeg kan huske. Jeg tilbragte hveranden weekend sammen med ham, og min storbror ude i odense i hans 3værelses lejlighed hvor mig og min bror havde vores eget værelse med vores legetøj. Dengang var vi så små at vi sov inde i hans dobbelt seng, og hver gang vi skulle ud til ham fik vi MacD om fredag & pizza om lørdagen, vi var længe oppe og se film og hygge, og søndag? Hjem til mor igen og i seng kl. halv ni. Da jeg var elleve år gammel begyndte jeg at snakke om jeg ville flytte hjem til min far, dengang var jeg vilde med kaniner, de søde dyr der. Min mor gav mig 2 kaniner for at jeg kunne blive boende. Jeg vidste ikke bedre dengang så jeg blev selvfølgelig glad, og sagde til far jeg blev boende med hende ude i tommerup sammen med min far, og min mor. Et år efter døde den ene kanin, og så gav jeg den anden væk.. Jeg fuckede lidt min mor up der for jeg var allerede gået helt i teenage stadie som 11 - 12 årige. I min efterårs ferie valgte jeg at fucke hende up og få lavet næse piercing, som hun for alt i verden ikke selv ville lade mig få.. Mig om min far kørte ud til Overgade i odense og fik den lavet. Ca 3 dage efter da jeg kom hjem til min mor og hun så den? Hun var så sur at hun begyndte at græde, og råbte af mig i flere timer.. Da jeg fyldte tretten 1 månede efter, begyndte jeg igen at snakke om at flytte hjem til min far og hans kæreste, og hendes to børn Daniel og Andreas. Det var hun, og min papfar igen sure over.. Lige fra der gik alt skævt, min mor og far diskuterede konstant fordi jeg ville flytte hjem til ham. D. 29 december bustede min mor mig i at jeg var begyndt at ryge, og efter en lang diskution sagde hun til sidst jeg hvis jeg så gerne ville flytte skulle jeg da bare gøre det. Der ringede jeg til far og sagde at jeg flyttede hjem til ham og det var 100%.. Jeg brugte hele min vinterferie på at få pakket alting ned, sammen med min papfar.

Den sidste lørdag i vinterferien hentede min far mig, og alle mine ting. Allerede sommerferien inden jeg flyttede havde de fået lavet et ekstra værelse fordi min far & papmor havde på fornemmelsen jeg flyttede hjem til dem snart, fordi jeg nu havde snakket om det så længe. Fredagen efter ferien skulle jeg besøge Langeskov skole, jeg havde allerede inden der kontakt med en pige fra en af klasserne på den årgang jeg skulle gå på. Jeg havde skrevet med hende via ARTO i et par dage, og allerede der fik hun lavet en masse rygter om mig så alt bare fuckede up på den nye skole. Da jeg var på besøg deroppe gloede alle ind af vinduerne fordi rygterne gik på at jeg stjal, røg hash, tog coke, osv osv. Jeg blev spurgt om en hel masse underlige ting om hvad jeg havde prøvet ang. stoffer allerede den dag jeg besøgte dem i et par timer.. Spørgsmålene blev mere og mere personligt efter jeg havde gået der nogen dage. Folk troede på rygterne og  det rørte mig meget fordi det nu var min 3 skole, og det hele havde udsigt til det blev et helvede. Det gjorde der også det første år. Men nu her lidt under 3 år efter køre det hele perfekt med alle de dejlige piger, og okay søde drenge :-P...

De første mange gange jeg skulle besøge min mor var akavet. Vi var stadig sure på hinanden mange måneder efter. Men det blev bedre, og idag er det helt perfekt.. Men alle skænderierne mellem mine forældre og svinerene der har været rør mig meget stadigvæk. Da de stadig forekommer. Tit kan min mor da  godt få en sviner, eller to fra min far og min papmor. Men jeg vælger at lukke fuldstændig af for det, og ikke høre efter, men inders inde bliver jeg selvfølgelig ked af det fordi hun er min mor. Og det er sjovt nok også gengældt når min mor og papfar kan finde på at snakke grimt om min far. Men jeg kan ikke andet end at lukke af for det. Desværre.
Mange spørg mig tit hvem jeg elsker højst. Jeg svare altid hundrede procent ærligt og svaret er at jeg elsker dem begge lige højt, bare ikke altid begge to på samme tid. Nogen gange elsker jeg min far højere end min mor, og min mor højere end min far. Det kommer fuldstændig an på hvilken situation jeg står i følelsesmæssigt.  Sådan er livet bare nogen gange...

Mange ville ønske at deres forældre stadig var sammen og alt var som det plejede før, skilsmissen indtraf. Det ville jeg ikke. Jeg bliver desværre nødt til at indrømme at jeg er glad for mine forældre er skilt, fordi jeg ved hvor meget de skændes og hvor uenige de altid er om alting. Ang. regler, fester, skolen, osv. Og deres reaktioner på forskellige ting. Ja, jeg er glad for mine forældre er skilt for ellers ville jeg have det meget værre personligt end jeg har det. Det at det her er min tredjeskole har selvfølgelig været irriterende og stressende. Men det har også gjort at jeg har fået flere venner og bekendskaber i flere forskellige byer hvilket også er rart nok jo. Så jeg er enlig glad for sådan tingene har udviklet sig.
Så skilsmissen har været fin på en eller anden måde. Sådan er det bare ikke for alle. Men jeg kan ikke skrive ud fra andres erfaringer, men kun fra min egne, og det bliver ved med at være sådan .......

- JULLE OUT.