Kærlighed er ikke som på film.

Hej alle dejlige læsere! :-))..
Nu har jeg længe spekuleret over det med kærlighed i film, og så i den virkelige verden.

Når jeg sider og ser en film bygget på kærlighedshistorier fra det virkelige liv, kan jeg ikke andet end at tænke, at de har ændret på selve historien bag. Nogen ting er fuldkommen realistiske, men ... Jeg kan altid finde noget urealistisk ved en kærligheds film. Jeg har oplevelser fra mig eget liv hvor jeg tænker ' Hey, folk. Lav en film om det her istedet, for det er realistisk! ' .. Jeg ved ikke helt hvad jeg enlig skal skrive altså ..
Jeg bliver tit utroligt rørt af de kærligheds film. Ikke fordi den er sød, og romantisk? Men fordi jeg håber på det engang sker for mig. De rør mig helt indeni, også fordi jeg ved jeg har haft det dårligt til sidst med de fyre jeg har været sammen med, de ikke har behandlet mig godt. Men det vil jeg enlig slet ikke komme ind på :-).
I disse kærligheds film plejer filmen at foregå nogenlunde sådan her..

' De mødes på en random måde - de mødes igen tilfældigt - de udveksler nr osv, og aftaler måske noget - de bliver forelsket - de er sammen - der sker ' noget ' - de er begge grædefærdige og savner hinanden - de møder hinanden tilfældig igen - den ene ringer, og laver en aftale - de for snakket ud - de ender sammen igen & lever lykkeligt blablablabla....'

Jeg må sgu nok indrømme at jeg er lidt træt af det.. Hvis kærlighed var som på film, ville alt sikkert være meget bedre. På film er alting bare så perfekt, og der er ingen problemer.. Hvis vi kigger lidt på mit kærlighedsliv har der sgu ikke været andet end problemer i mine sidste 2 forhold.. Rygter, løgne, utroskab.. De ting man ikke kan tilgive, og de ting der aldrig nogensinde vil ske på film ... På film tager drengen ikke pludselig til fest og er utro, og så slår damen om og få dage efter er han kærester med hende han var 'kæresten' utro med... næ nej. Den slags sker ikke på film, og jeg er ret sikker på at der aldrig nogensinde bliver lavet en fuldud ægte kærligheds film bygget på en kærlighedshistorie fra det rigtige, liv uden noget er forandret.

Jeg kan ikke se pointen i en urealistisk kærligheds film. Vil nok gå så langt og sige, at de påvirker alle andre. Især hos de piger på en 10- 15 år, som virkelig ender med at tro på det vil foregå sådan her. Det skuffer dem bare, at man skal finde sin drømmefyr efter flere forsøg hos en omgang idioter..
Ærlig talt? Jeg ville nogen gange ønske det var som på film, men desværre! Har ikke mere at sige! Husk det.

- JULLE OUT.